VÆRD AT LÆSE FØR DU KØBER HUND
GENMUTATION
Der kørte lige lidt sladder rundt om PRA i linjen - her er rapporten der konkluderer at det udelukkende er en genmutation i den pågældende tæve til kuldet der var nogle syge individer i.
Resten er frikendt - forældrene til pågældende tæve - hanhunde til kuldet samt de søskende der ikke selv var var testet positive for den omtalte mutation.  

Oplysning om mavedrejning

HEALTH CARE STUDY

“BLOAT”

Gastric Dilatation Volvulus or "Bloat" occurs in many deep chested large breed dogs (including the Weimaraner).This is a report of a presentation by Dr. Larry Glickman, an epidemiologist at the School of Veterinary Medicine, Purdue University, who has been studying canine bloat for a number of years. Dr. Glickman has been following a study group of 1600 individual dogs from 11 different large and giant breeds. Dr. Glickman's findings suggest that much folklore about bloat prevention is wrong. Specifically, he noted that:

~ Raised food bowls doubled the risk of bloat~ Stress was not in itself a factor in susceptibility to bloat, but how dogs handle stress can increase their risk.

Diet does seem to be a risk factor. Glickman noted that the United States has seen a 1500% increase in bloat over the last 40 years, with certain breeds at greater risk (e.g., about 40% of Great Danes will have an episode of bloat at some time in their lives). In contrast, Australia has a very low incidence of bloat. The difference, Glickman argues, is in feeding methods. Australian dogs have a different diet (different commercial feeds, more home-cooked food) than American dogs.

Feeding dogs’ high-fat foods (fat as one of the first four ingredients on the dog food label) and adding water to dry foods containing citric acid resulted in a statistically significant increase in bloat, according to Glickman's study. In contrast, foods containing rendered meat and bone meal as one of the first four ingredients decreased the risk of bloat by about 53%.

While age is certainly a factor in susceptibility to bloat - older dogs are more likely to bloat than younger ones - genetics also plays a significant role. Risk increased for dogs with a first degree relative who had bloated.

Dr. Glickman's study resulted in the following recommendations:

~ Do not feed high-fat food

~ Do not breed a dog with a close relative who has bloated

~ Do not feed from a raised food bowl

~ Do not add water to dry food

~ Feed energy dense food (concentrated energy in low volume formula)

~ Do not feed foods with citric acid; or, if feeding such foods, offer them dry.

~ Provide more than one meal per day

The symptoms of bloat are well known: restlessness, salivation, pacing, labored breathing and other signs of physical distress. Some dogs may also have a distended belly. Not every dog shows all these symptoms -- in fact, some may show little or no evidence of discomfort. It is vital for owners to be aware of what is normal for their dogs, as bloat is ALWAYS a medical emergency.

Those who live some distance away from veterinary facilities should learn how to pass a stomach tube; a veterinarian can demonstrate this procedure. Further information about the Purdue Bloat Study is available on the web at www.vet.purdue.edu/epi (Source: National Health Symposium, Memo to Members, Irish Setter Club of America August 2002)

Overskrift 1
Canine influenza er en nyligt opståede og yderst smitsom luftvejsinfektion hos hunde forårsaget af en ny influenza A-virus af subtype H3N8 . Den canine influenza- virus ( CIV ) har forårsaget respiratorisk sygdomsudbrud i tusindvis af hunde. ...

Forhåbentlig vil resultaterne af løbende retrospektiv undersøgelse vil give værdifulde oplysninger til at hjælpe med at bestemme, hvad interventionsstrategier(vaccination, karantæne,sanitet)er mesteffektive til at reduce reelle forhindrevirustransmission.Denne undersøgelse vil være afsluttet december 2011.

Denne virusproducerer hoste efterfulgt af feber og bronkopneumoni, så det er ikke en typisk enpr-akutsygdom.Tilstedeværelse af høj feber med hoste, bruges til at skelne CIV smitte fra kennelhoste.
KRYPTOKISME
Ny forskning viser at genet for kryptorkisme ikke nødvendigvis ligger på x kromosomet. Det mente man 100% tidligere men Ph.d lektor ved institut for Basal Bioinformatik. Husdyr. og veterimærvirdenskab, faggruppe Genetik og informatik. Det biovidenskabelige Fakultet ved Københavns universitet, Helle Friis Proschowsky har så via forskning fundet ud af at det ikke ligger på kønskromsomerne hvilket betyder at både han og tæver kan give kryptorkisme videre . Hun mener også at kryptorkisme nedarves ressisivt.

Man mente tidligerer at det var kønsbundet fordi man gik ud fra at det lå på x-kromosomet da y-kromosomet stort set ikke indeholder gener. Man mente også det måtte sidde på x-kromosomet fordi hanhunden ikke kunne bære genet da kønsbundet dominat nedarving er yderst sjældent. Så det måtte ligge på x-kromosomet.

Man mente også at der kun var et gen der forårsagede kryptorkisme. Men Helle fandt ud af at der er flere faktorer og allener ( del af gen ) der skal være til stæde samtidig eller enkeltvis før en hund bliver kryptorkid. Det kunne f.eks være gener der styrer tidspunktet på hvornår testiklerene begynder deres nedstigning. Gener med indflydelse på størrelsen af testiklerne og størrelsen/viden af lyskekanalen. Længden på sædstrengen eller helt andre faktore som vi ikke kender endnu. Men det forskes der heldigvis i

Dokumentation: avl og genetik. Helle Friis Proschowsky 2008.

Der er for nyligt ( jan. 2008) kommet en ny og effektiv vaccine mod de to kennelhosteorganismer, der hyppigst er årsag til hosten/nysen. Det er en næsespray, som stimulerer dannelsen af antistoffer på overfladen af luftvejenes slimhindeceller, således at bakterier og vira ikke kan sætte sig fast. Fordi vaccinen beskytter luftvejenes overflader direkte er den meget mere effektiv og langtidsbeskyttende. Der går dog tre uger efter vaccinationen, inden der dannes fuld immunitet, og den holder i op til et år.
Spørg din dyrlæge om vaccinationen.

Nyttige link fra Center Dyreklinink:
(se undermenu)



 




 

AVL
UDSTILLINGSHUNDE

Hvor er vi på vej hen idag med opdræt og avl? Vil vi bevare en sund typisk race som den har set ud i mere end 100 år ellers som dette?
Weimaraneren har ikke rykket sig meget gennem årene i Europa skal siges - foto helt tilbage fra 1905 viser en gennemsnits Weimaraner idag.

OM HVALPEN
Din hvalp skal fodres med et optimalt foder!
Det er selvfølgelig et must i vækstperioden - den skulle jo gerne følge dig gennem mange år.

FODER:

Foderposerne er desværre "iført" en foderbeskrivelse der ofte ikke svarer til HVAD hvalpen egentlig har behov for.
En gylden regel er at man skal kunne skimte ribben i bevægelse - altså - hverken for tynd eller overvægtig!
Begge dele kan føre til HD!

MOTION:

En hvalp har brug for motion. Dvs - lange traveture slider for meget. Tag den med på ½ timers ture et par gange om dagen, så har den fået nok.
Først når den bliver lidt ældre øges afstand og tid.
Over/under motionering kan være årsag til HD!

SOCIALISERING:

Hvalpen har godt af nye indtryk.... i moderate portioner. Dvs - er man ude skal den have mulighed for at kunne "trække" sig tilbage efter en times tid. Så er den nemlig træt i hovedet. At slæbe den med på udstilling - arrangementer osv har den ikke specielt glæde af - tværtimod.
Gem det til den bliver lidt ældre.
Nervøse - bange hunde kan være følgerne af overstimulering!

SKUD:

På lang afstand kan man iagttage hvalpen og se hvordan den reagerer. På tættere hold kan det bevirke den vil udvikle skudangst - eller decideret skudrædhed.
Så pas på der!

TRÆNING:

Moderat. Enkelte øvelser og ikke for længe ad gangen.
Overtræning bevirker hvalpen går totalt i baglås tilsidst!
Om Smerter
Det kan være meget vanskeligt at vurdere, om et dyr har smerter, eller hvor slemme smerterne er. Mange dyr lider i stilhed, for ude i naturen er det ikke smart at tiltrække sig opmærksomhed, hvis man er syg eller kommet til skade. Man skal derfor være opmærksom på adfærdsændringer, som f.eks.:
  • Nedsat appetit
  • Hyppig vejrtrækning, halsen
  • Uvilje mod at bevæge sig
  • Lægger sig anderledes eller andre steder end den plejer
  • Vil ikke gå på trapper, hoppe op i bilen osv.
  • Temperamentsændringer - rolige dyr kan blive aggressive og omvendt

At en kat spinder, er IKKE nødvendigvis tegn på, at den har det godt. En påkørt kat med åbent benbrud kan godt ligge og spinde. Det er mere et udtryk for, at den er tryg ved dem, der omgiver den.

For gamle hundes vedkommende kan man nemt komme til at give hundens alder skylden for, at den er blevet roligere og halter lidt bagud, når man går tur med den. For at vurdere om der er et element af smerter i den ændrede adfærd, kan man prøve at lave en smertemåling. I samråd med dyrlægen udvælger man fire ting, man har lagt mærke til hos hunden. Det kunne f.eks. være:

  • At den halter på højre forben
  • At den går bagved ejeren under luftning
  • At den ikke vil gå ned ad trapper
  • At den er stivbenet, når den har ligget og sovet

Disse punkter vurderes på en skala fra 1 til 10. Scoren lægges sammen og føres ind i et skema. Det gør man i nogle dage, og man vil konstatere, at der opstår en nogenlunde flad kurve på skemaet. Så begynder man at give hunden smertestillende medicin, mens man stadigvæk vurderer de fire punkter dagligt. Hvis kurven begynder at gå nedad, eller den ligefrem falder brat, har man påvist, at hunden går rundt og er smertepåvirket i det daglige.

Hvorfor skal smerter behandles?
Der er to væsentlige årsager til, at smerter bør behandles:

  • For det første kan smerter være skadelige for de tilstande, de egentlig skulle beskytte. Smerter i et brækket ben, der er under behandling, stresser dyret og får måske appetitten til at forsvinde. De stoffer, der frigives i kroppen, når man er stresset, hæmmer helingen af benet, og det samme sker selvfølgelig, hvis man ikke indtager tilstrækkeligt med næring.
  • For det andet har vi nogle etiske normer i vores samfund, der taler for smertebehandling. Vi ønsker ikke, at dyr skal lide, hvis det på nogen mulig måde kan undgås - også selvom der er nogle omkostninger ved det. I dyreværnsloven står der bl.a., at man ikke må påføre dyr unødig lidelse. Det gør man f.eks. ved ikke at behandle gigtsmerterne hos sin gamle hund eller ved at undlade at få fjernet tykke tandstensbelægninger, der har forårsaget paradentose og løse tænder.


Hvordan kan smerter behandles?
Det er vigtigt først at finde årsagen til smerterne. Hvis det muligt, skal årsagen fjernes så hurtigt som muligt. Årsagen kan f.eks. være en glassplint i poten, en forstørret livmoder med livmoderbetændelse eller en byld over haleroden efter et slagsmål med en anden kat.

I forbindelse med en operation er det en fordel at starte med smertebehandlingen, inden smerten opstår, f.eks. med lokalbedøvelse. Kroppen opfatter smerte og reagerer på den, selvom man er bedøvet. Når man vågner op, kan man "huske" smerten, og der skal mere til at dæmpe den. De fleste operationer vil erfaringsmæssigt være forbundet med smerte i nogle dage. Der er derfor ingen grund til først at vurdere, om dyret har smerter, men i stedet sørge for, at det ikke føler smerte.
Udover smertestillende medicin prøver dyrlægen (og veterinærsygeplejerskerne) at lindre smerterne ved at give dyrene kærlig pleje og omsorg, dvs. varme, trygge omgivelser, et tørt underlag og beroligende snak.

Kroniske smerter kan være svære at behandle. Det kan være, fordi smerterne er så voldsomme, at kun morfinlignende stoffer har effekt. I sådan en situation er det vigtig at vurdere, om dyrets livskvalitet kan bevares, eller om det måske var bedst tjent med at blive aflivet.

Kroniske smerter kan ende i en tilstand, der kaldes "wind up", hvor smerterne ikke kan fjernes, selvom dyret får intensiv behandling med smertestillende midler. Det skyldes, at kroppen har vænnet sig til at modtage smertesignaler i en sådan grad, at den registrerer smerte, selv om signalerne hører op. En kombination af "lykkepiller" og smertestillende midler kan måske løsne op for problemet.

Du skal søge dyrlæge, hvis...
Smertestillende midler findes i enhver husholdning, og det kan være fristende at starte en behandling selv, hvis man tror, at ens kæledyr har smerter. Det er dog vigtigt ALTID at tale med en dyrlæge først. Smertestillende midler kan sløre symptomer, som det er vigtigt at kende, som f.eks. dyrets temperatur. Desuden kan man ikke blot overføre medicintype og dosis fra mennesker til dyr. Katte er meget følsomme over for visse håndkøbspræparater til mennesker og kan dø af blot en enkelt panodil.

Om HD

Hofteledsdysplasi hos hunde

Hofteledsdysplasi har været en kendt og frygtet sygdom hos de store hunderacer gennem mange år.

Af dyrlæge Claus Sloth, Skovshoved

Trods erkendelsen af hofteledsdysplasi (HD) og en tilsyneladende ihærdig indsats for at komme sygdommen til livs, er det ikke lykkedes at få kontrol over den.
Den registrerede HD-hyppighed hos Dansk Kennel Klub (DKK) er inden for visse racer helt op mod 50%. Dette tal er baseret på de røntgenbilleder af hofteled, som indsendes til bedømmelse hos DKK i forbindelse med HD-bekæmpelsesprogrammet, og betyder, at op mod halvdelen af de fotograferede hunde har større eller mindre fejl i deres hofteled. Samtidig ved vi, at mange billeder ikke bliver indsendt til bedømmelse, hvis de har udsigt til en dårlig HD-status.
Dvs. man må antage, at den HD-frekvens, DKK angiver for hver enkelt race alt andet lige, reelt ligger højere.
Årsagen til disse nedslående forhold kan findes i sygdommens komplicerede årsager og udvikling samt vanskeligheden ved at stille en sandfærdig diagnose på et tilpas tidligt tidspunkt i hundens liv.

Årsager til sygdommen

HD menes at have en polygenetisk multifaktoriel baggrund. Dvs. at der er flere arvelige årsager, der hver især kan påvirkes af forskellige "ikke-arvelige" forhold. Disse forhold er fx overfodring, størrelsen, væksthastigheden, hormonale forhold, muskelmasse mm. Men hvordan denne "årsagscocktail" nøjagtigt er sammensat, ved man ikke.

Udviklingen af HD

Vi ved i dag, at der er en direkte sammenhæng mellem 1øshedsgraden i hofteleddet og udviklingen af klinisk HD. Dvs. jo længere ledhovedet kan flyttes ud af ledskålen, jo større risiko er der for udvikling af HD.
Det antages, at hvalpe fødes med normalt udviklede hofteled, for derefter tidligt i deres liv at udvikle de ustabile hofteled som følge af arvelige og de omtalte miljømæssige faktorer (fodring, motion, væksthastighed mm.).
Fodring er den bedst dokumenterede miljømæssige faktor med indflydelse på udviklingen af HD. Flere veldokumenterede studier viser, at overfodring med tilsvarende overvægt øger graden af HD. Overfodring med kalk eller et forkert forhold mellem kalk og fosfor i foderet øger også graden af HD. Hunde med en arvelig tilbøjelighed, der samtidig overfodres, har en meget stor risiko for at udvikle HD. Overmotionering eller fejlbelastninger (glatte gulve, længere tids voldsom leg) af hvalpens hofteled forværrer tilstanden, hvis der er tendens til ustabilitet i hofterne.

Symptomer

Hofteledsdysplasi optræder traditionelt i to kliniske forløb. Det ene optræder, når hunden er 5-12 mdr. og viser sig ved alvorlige smerter, hvor hvalpen ofte vægrer sig ved motion eller udviser alvorlig halthed. Det andet forløb optræder senere i hundens liv (ofte efter 4 år) og har en mere kronisk udvikling. Den ytrer sig ved en mildere grad af smerte, som dog vil forværres med hundens alder, når den først er startet.
Prøver man at spå om det kliniske forløb ud fra røntgenoptagelser, bliver ens profetier ofte gjort til skamme. HD er en vanskelig sygdom at vurdere, fordi hunde med hofteled, som på røntgenbillederne ser meget dårlige ud, ofte springer glade rundt, mens hunde med milde røntgenforandringer udviser stærke smerter.

Diagnosen

Foreløbige tal angiver en arvelighed for hofternes løshedsgrad hos Schæfer på 0,61 og for Labrador på 0,45. Problemet er imidlertid at konstatere den sande løshedsgrad i det enkelte hofteled.
Det skyldes vanskeligheden ved objektivt at bestemme et hofteleds løshedsgrad.
Den internationalt anvendte HD-røntgenoptagelse udføres på en hund i rygleje, hvor bagbenene strækkes helt bagud, således at de ligger parallelt med bordpladen (vandret). Dette svarer nogenlunde til, at vi skulle have vurderet vores hofteled, mens vi sad i spagat.
Ved denne teknik vrides ledkapslens fibre rundt og formindsker derved ledkapslen kunstigt. Derved presses ledhovedet ind i ledskålen og giver et fejlagtigt, positivt indtryk. Dvs. vi får en vis portion "falske" gode hofter. Desuden er man henvist til en vis grad af subjektivitet i sin bedømmelse af sådanne billeder.
En ny optagelsesteknik er under udvikling. Her optages billedet af hofterne, mens hunden ligger på ryggen, men med benene pegende op i loftet. Man tager to billeder: et, hvor ledhovedet presses ind i ledskålen, og et, hvor ledhovedet presses ud af ledskålen. Man kan derefter objektivt måle løshedsgraden ved at sætte de to optagelser i forhold til hinanden. Denne teknik (PennHIP) kan udføres relativt tidligt i hvalpens alder og således give en tidlig diagnose til gavn for udvælgelsen af avlsdyr. Allerede i seks mdr.'s alderen kan man ud fra dette distraktions-index vurdere hundens tendens til HD med meget stor sikkerhed.
Indtil denne nye teknik er udforsket og udbredt tilstrækkeligt, er vi dog henvist til at diagnosticere HD ud fra de "strakte hoftebilleder".

Behandling

Det bør her understreges, at den bedste behandling for populationen selvfølgelig er at reducere frekvensen gennem et fornuftigt avlsarbejde jvf. ovenstående, men ser vi på den individuelle behandling af hunde med udviklet HD, er der flere muligheder og en meget god chance for, at hunden kan få et fint hundeliv.
Principielt kan man sige, at man kun behandler HD, hvis hunden er generet af tilstanden. Behandlingen kan være medicinsk, kirurgisk eller i form af akupunktur/guldimplantation. Den medicinske behandling foretages med forskellige gigtmidler. Nye præparater med reducerede bivirkninger er kommet på markedet de sidste par år (Rimadyl, Metacam, Romefen). Enkelte af midlerne kan anvendes dagligt uden bivirkninger.
Kirurgiske løsninger kan opdeles i de ledbevarende operationer og dem, der fjerner leddet. Er der tale om ingen eller meget milde forkalkninger i det syge led, kan man ændre på vinklerne i leddet ved at save de tilstødende knogler over og samle dem igen i en ændret position, der reducerer løshedsgraden i leddet. Er leddet så skadet, at det ikke kan bevares, kan man foretage en total hofteproteseoperation, hvor man udskifter både ledhoved og ledskål, helt svarende til den tilsvarende operation på mennesker. Denne operation løser radikalt hundens problem og vil i 95% af tilfældene føre til succesfuld fjernelse af smerterne. Der er ingen restriktioner på hundens motion efter sådan en operation.

Guldimplantation er en alternativ smertebehandling, hvor man indlægger små guldstykker omkring det defekte hofteled. Man mangler stadig den fulde forståelse af, hvorfor det virker på en del hunde, og samtidig savnes kontrollerede, opfølgende undersøgelser over, i hvilken grad det virker og hvor længe.

HD er til stadighed en stor udfordring for specialklubberne i Dansk Kennel Klub, for opdrætterne og selvfølgelig for dyrlægerne. Det er vigtigt at fortsætte det målrettede avlsarbejde. Og det er også vigtigt at gøre behandlingerne bedre for de hunde, der er syge - men det allervigtigste er, at vi ikke giver op og slår os til tåls med, at man må leve med problemet - det kan hverken hunde eller hundeejerne være tjent med.

Artiklen er fra Dyrefondets medlemsblad, Hunde-journalen, nr. 2/99
Eftertryk fra Hunde-info ikke tilladt uden særlig aftale.

Hot Shoot´s GEISTER`s hofter... Læg mærke til hvor fint lårbensknoglen ligger inde i skålen! Geister har HD-A
Test
Dyrlæge-test

Mange unødvendige aflivninger kunne være undgået, såfremt denne test var gennemført, konstaterer fagdyrlæge i sygdomme hos hund og kat, Knud Steensborg, Brabrand.

Gennem sit arbejde her han erfaret, at den hyppigste årsag til aflivning af en hund er et dårligt forhold mellem ejerfamilien og hunden. Ofte kan det føres tilbage til manglende overvejelser, før hunden anskaffes.

Om man vælger han eller tæve, racehund eller ej, slår Knud Steensborg dog to ting fast, nar man snakker adfærd og psyke. Det er almindeligvis betydeligt nemmere at have en tæve og ligeledes betydeligt nemmere at forudsige adfærdsmønstret hos en racehund.

Han råder hvalpekøberne til forinden at få en snak med en erfaren smådyrs-dyrlæge, der kender problemerne og derfor her en fornemmelse af, hvor de ligger og hvorfor.

Knud Steensborg har på baggrund af sine erfaringer opstillet en hvalpetest, der kan give et solidt fingerpeg om hundens psyke og således også, om den passer til familien og omvendt.

Mennesker

Er hvalpen interesseret i mennesker? Prøven skal foretages pa et område, som er nyt for hvalpen. Den sættes ned, og man går nogle få meter væk. Man sætter sig på hug. Med venlig glad stemme kaldes der på hvalpen, samtidig med, at man enten klapper i sine hænder eller klapper med en hånd på underlaget.

Score:

A. Hvalpen kommer hurtigt, springer op ad dig samtidig med, at den måske prøver at snappe eller bide efter din hånd.

B. Den kommer hurtigt med halen oppe. Den kravler op i dit skød.

C. Den kommer hurtigt med halen i en vandret position, evt. med halen nede.

D. Den kommer tøvende, eventuelt krybende.

E. Den kommer slet ikke.


Flokinstinkt

Er flokinstinktet i orden
-følger den dig? Rejs dig og gå væk fra hvalpen uden at opmuntre den til at følge efter.

Score:

A. Den følger dig tæt med halen oppe og " jager" dine fødder.

B. Kommer hurtigt, halen er oppe, og den bliver tæt på dig.

C. Følger tøvende.

D. Følger meget langsomt eventuelt krybende. E. Følger ikke.

Apportering

Er den god til at apportere? Vis hvalpen et stykke sammenkrøllet papir. Vær sikker på, den ser det. Kast det ca en meter foran hvalpen.

Score:

A. Den henter det straks, bringer det tilbage, men tillader ikke, du tager det. Kan eventuelt drille dig.

B. Henter det straks, bringer det tilbage og tillader, du sager det.

C. Går tøvende efter det og bringer det ikke heft tilbage.

D. Går ikke efter det.

E. Går efter det, men forsvinder med det i en anden retning.

Træningsegnet

Er den træningsegnet? Hold et stykke papir over hvalpens hoved. Krøl det sammen, så hunden tydeligt kan høre det. Før det fra hovedet ned over ryggen mod hvalpens hale. Sig samtidig "sit" og ros hvalpen, når den gør det rigtigt. Gentag øvelsen fire-fem gange.

Score:

A. Hvalpen springer op ad dig for at få papiret. Sidder ikke.

B. Springer op ad dig første gang, men lærer derefter hurtigt at sidde anden eller tredje gang. Hvalpen nyder tydeligt legen, logrer f.eks. med halen.

C. Sidder anden eller tredje gang. Springer ikke op første gang. Den er ikke umiddelbart glad.

D. Sidder anden eller tredje gang for kort efter at lægge sig ned.

E. Går sin vej.

Social

Er hvalpen social? Kærtegn hvalpen. Start med hovedet og gå ned over ryggen. Rør ved dens ører, poser og snude. Prøv at åbne munden på den, samtidig med, at den roses.

Score:

A. Den hopper op ad dig og knurrer eller bider efter din hånd.

B. Skubber til dine hænder med poterne, prøver at sno sig og prøver at springe op ad dig.

C. Slikker din hånd og logrer med "hele kroppen"

D. Lægger sig på ryggen med "blottet" mave. E. Kæmper imod og går.

Dominans

Er hvalpen dominant? Rul hvalpen om på ryggen eller læg den på siden. Hold den til den falder til ro

Score:

A. Kæmper som en vild, prøver at bide, knurrer og hyler.

B. Kæmper imod, men mindre voldsomt, eventuelt græder den.

C. Kæmper til en begyndelse, men falder hurtigt til ro .

D. Kæmper ikke -slikker hænder.

E. Kæmper ikke, virker bange og eventuelt tisser den.

Konklusion

Foretag alle disse prøver og sæt cirkel om det bogstav, der bedst beskriver hvalpens adfærd.


Score - tre eller flere gange A:

Denne hvalp er aggressiv og dominerende. Den vil ikke egne sig til førstegangs hundeejere. Den vil sandsynligvis bide. Uegnet til børnefamilier. Er ejeren eftergivende og selv en "underlegen" type, er hvalpen ikke egnet til ham/hende.

Hundens natur vil ikke egne sig til fysiske træningsmetoder. Man vil blot opnå at gøre hunden endnu mere aggressiv. På den anden side behøver den en bestemt og konsekvent hånd. Hunden kan i de rette hænder eventuelt blive en både god trænings- og familiehund, men det kræver stor hundeerfaring eller et meget sjældent medfødt talent.


Tre eller flere gange B eller kombinationer af Aer og Ber (2A+1B eller 2B+IA):

Denne hund vil tendere mod at være dominant og udadvendt. Heller ikke denne hund vil egne sig til førstegangs-hundeejere eller familier med små børn. Større børn vil sandsynligvis være OK. Dette kunne være en god træningshund for en erfaren hundeejer.

Tre eller flere gange C:

En hund der opfylder alle familiebehov og ønsker om almindelig træning. Egner sig godt til børn og førstegangs-hundeejere.

Tre eller flere gange D:

Det er en undergiven hund, som behøver en kærlig og venlig hånd helst kombineret med humor. Egner sig godt til ældre medborgere og rolige gemytter. Kræver langsom tilvænning til alt nyt inkl. nye mennesker og omgivelser. Anvend kun positive træningsmetoder (ros! ) til denne type.


Tre eller flere gange E eller kombinationer af Eer og Der (2D+1D eller 2D+1E):

Denne type er ofte asocial og sky. Har denne hund et A i sin score, vil den ofte være angstbider. Er uegnet som familiehund, børnehund og træningshund. Det vil kræve en hundeejer med heft speciel hundeforstand og muligheder for at give den et godt miljø at leve i. Det er et spørgsmål, om man overhovedet kan tilbyde denne hund livsværdi.

Knud Steensborg råder til, at hvis man efter prøver ikke er sikker på hvalpens score, kan man gentage tester, eventuelt lade en ny person gøre det.



Familiehunden Test nr. syv

- som nævnt i indledningen -er nok den test, som angår de fleste, nemlig testen for familiehunden. Den er holds uden for scoringslisten, fordi den i virkeligheden er en kombinationstest, som indeholder elementer fra flere af de andre. Men består hvalpen den, er man på rette vej til et godt familieliv med et firbenet medlem.

Spørg dyrlægen

Besøg hos fagdyrlægen inden hvalpekøb kan være guld værd

Nye hvalpekøbere starter ofte jagten på den helt rigtige hvalp med at kigge i opslagsværker med beskrivelse af forskellige hunderacer. Men så løber mange af sporet. Man falder for den yndige hvalp og opdrætterens rosende ord om hunden som en god vagt- og familiehund - og får måske den forkerte.

En snak med en erfaren fagdyrlæge inden valg af race kan siden vise sig at være guld værd. Dyrlægen kender de forskellige racers styrke og svagheder, både fysisk og psykisk, også hvorfor hunden siden må aflives. Det var baggrunden for fagdyrlæge Knud Steensborg, Brabrand, til at opstille sin hvalpetest. Han har arbejdet med hunde siden 1970 og forklarer, at testen er lavet dels ved at bruge relevante kombinationer af andre tests samt egne "opfindelser"

- Jeg anvender det, der er fornuftigt, og som erfaringen har givet, og der har nok været tusindvis af hvalpe igennem den, fortæller han. Testen bliver bl.a. anvendt af AOF i Århus, Politihundeforeningen og DcH. For familiehunden betegner Knud Steensborg lyntesten som den simpleste, nemmeste og den bedste retningsgiver. Knud Steensborg sidder det netop nedsatte defektregistreringsudvalg, hvor der ikke blot registreres fysiske arvelige lidelser, men også psykiske defekter. Heraf kan udledes, hvad der går igen hos bestemte racer, som man som hundeejer således kan fravælge.

- Vi ser også problemerne hund og ejer imellem, og når det ikke kan fungere, må hunden ofte aflives. Hvis bare man havde spurgt en dyrlæge forinden om den og den races stærke og svage sider, kunne det være undgået, mener Knud Steensborg, der som skrækeksempel fremhæver blandingen schæfer/labrador, han, sort. Den topper listen.

Knud Steensborg holder også foredrag om hunde-psykologi og søger nu via Den Danske Dyrlægeforening at gøre kommende hundeejere opmærksomme på den nok vigtigste konsultation af alle - om valg af hund.

Godt begyndt er halvt fuldendt

Knud Steensborgs hvalpetest kan med fordel benyttes af både hvalpekøbere og opdrættere, udtaler Ingrid Klindrup, formand for DKKs hvalpeudvalg. Men inden man når til overhovedet at kigge på en hvalp, er der en lang række spørgsmål, man som eventuel kommende hvalpekøber bør stille til sig selv og sin familie...

Dyrlæge Knud Steensborgs udmærkede hvalpetest giver hvalpekøberne mulighed for selv at få et indtryk af hvalpens psyke, i stedet for at forlade sig på opdrætterens lovprisninger af netop den hvalp, der er tilbage i kuldet, og opdrætterne kan bruge testen til at hjælpe den uerfarne hvalpekøber med at finde den rigtige hvalp, frem for at lade hvalpekøberen, der jo ikke kender hvalpene, vælge helt på egen hånd.

Der findes opdrættere, der vil sælge en hvilken som helst hvalp til hvem som helst, der vil betale, men langt de fleste opdrættere i DKK-regi er meget ansvarlige, når det gælder om at råde hvalpekøberne, siger Ingrid Klindrup.

Hun fortsætter:

- Inden man som hvalpekøber kommer så langt, at man skal ud at kigge på hvalp, bør man gøre sig mange overvejelser:

- hvorfor vil man have hund

- har man tid til at have hund, eller skal hunden være alene hjemme flere timer daglig

- har man råd til, at hunden kan blive behandlet, hvis den pludselig bliver syg eller, kommer til skade (det kan dreje sig om mange penge)

- er man sikker på, at man altid kan få passet hunden i tilfælde af sygdom og ferie

- er man sikker på, at ingen i familien er allergiske overfor hunde

- er man helt klar over, at det er en HUND man køber, og ikke en erstatning for børn man ikke har fået eller som er rejst hjemmefra eller eventuelt en søskendeerstatning til enebørn.

- er man klar over, at alle hunde, der ikke klippes eller trimmes, fælder

- har man gjort sig klart, - at hunden er et dagdyr, og at den har krav på en for DEN meningsfyldt tilværelse, og ved man i det hele taget, hvad det vil sige

- vil man have hund de næste 12-14 år

- er man på det rene med. at små børn og spidse hvalpetænder kan være en problemfyldt kombination, og at det ikke er hvalpens skyld.

Disse og mange, mange flere spørgsmål bør man stille sig selv, inden man begynder at tænke over, hvilken race, man vil have.

Dernæst gælder det om at finde den race, hvis adfærd skønnes at passe til familiens dagligdag, og hvis behov familien kan dække. At købe hund alene efter udseende, er som at købe bøger efter omslagene. Det er overfladisk, uigennemtænkt og kan alt for let skabe problemer.

Som Knud Steensborg nævner, er den hyppigste årsag til aflivning af en hund, at der er et dårligt forhold mellem ejer og hund. Det betyder ikke nødvendigvis, at hunden har et dårligt temperament. Køberen har bare ikke gjort sig klart, at hunde er forskellige, og i uvidenhed herom, har han/hun købt en race, der slet ikke stemmer overens med de forventninger, man havde til en hund.

Opdrætterne har et stort ansvar. Ikke blot overfor hvalp og hvalpekøber - men også overfor racerne. Der skal ikke mange fejlplacerede hvalpe til, før en hel race får et dårligt ry.

Har man fundet den rigtige race, og den rigtige hvalp i kuldet, skal man huske, at som med så meget andet, nytter det ikke noget, at man gør sig umage ved erhvervelsen, hvis man ikke holder ved lige. Enhver hvalp kan ødelægges - det tager bare lidt længere tid at ødelægge en god hvalp end en dårlig.

Heldigvis tager rigtig mange imod DKKs tilbud om at gå til hvalpemotivation med deres hvalp. Der er ingen tvivl om, at vore dygtige hvalpeinstruktører har taget mange problemer i opløbet.

- Skriver man sig ovenstående bag øret, vil mange hunde undgå en kummerlig tilværelse, der ender med aflivning. Ansvaret er både købers og sælgers. Den eneste, der ikke har nogen som helst indflydelse herpå er hunden, men det er den, der betaler regningen, slutter Ingrid Klindrup.

Fra DDKs medlemsblad, HUNDEN, nr. 6, 1996

ADVARSEL!
Chokolade / kakao - Indeholder giftstoffet theobromin.
Dette stof kan påvirke dyrets nervesystem, hjerte samt muskulatur.

Vindruer og rosiner - Indeholder et ukendt giftstof.
Dette stof kan i selv ganske små mængder give dit kæledyr akut nyresvigt. Symptomerne er ofte opkast og diarre få timer efter indtagelsen.

Rå kartofler - Umodne, rå grønne kartofler indeholder giftstoffet solanin.
Solanin er ætsende - giver pludselig blodmangel og påvirker nervesystemet. Forgiftninge er dog oftest moderat og men kan påvises.

Løg - Indeholder giftstofferne N-Propyl-Disulfid og S-Methyl-L-Cysteine Sulfoxider (SMCO).
Disse stoffer kan give pludselig blodmangel.

Broccoli - Indeholder giftstoffet Isothiocyanat .
Dette stof er stærkt irriterende for mave/tarmkanalen, og kan fremkalde stærke smerte.

Nødder - Kan angribes af svampe og derved dannelsen af svampegifte - Mycotoxiner
Toksinerne virker hvor hver deres måde, men kan bla. give snigende leverforgiftnint og er kræftfremkaldende.

Kaffe, te, cola - Indeholder giftstofferne koffein, theobromin eller theophyllin.
Disse stoffer påvirker nervesystemet og hjertet.

Kalkunhud, skært fedt og store mængder kød med højt fedtindhold bør undgåes da hundens bugspytkirtel kan have svært ved at omsætte dette. Pludseligt store mængder fedt, kan føre til betændelse i bugspytkirtlen (Pankreatitis).

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

10.02 | 01:29

Rigtig fin og informativ hjemmeside.
Her kan man da se hvilken hund det er og
hvad den kan bruges til.

...
20.09 | 19:09

Hej Linda

Det er ikke mig der har skrevet det.
Hvis jeg har det bedre næste år finder jeg ud af noget -
men kun for afkom her fra huset - pluds/minus

Knus

...
20.09 | 10:24

Hej igen

Det kan være du så skal få det rettet under AKTIVITETER på DWK's hjemmeside..? For der står du planlægger marktræning i august/september..?

Knus

...
07.09 | 11:30

Hejsa Linda
Beklager - jeg orker det ikke.

Knus retur

...
Du kan lide denne side